Veganere har færre forskellige tarmbakterier end altspisende

Forskere fra Københavns Universitet har undersøgt tarmmikrobiomet hos 75 veganere og 75 altspisende danskere. Resultaterne viste, at veganerne i gennemsnit havde færre forskellige tarmbakterier end gruppen af altspisende.

Det kom bag på forskerne, som havde forventet, at veganernes høje indtag af kostfibre og andre plantestoffer ville give dem en større mangfoldighed af tarmbakterier.

”Det var en kæmpestor overraskelse. Fordi veganere udelukkende spiser plantemad og dermed mange kostfibre og andre sundhedsfremmende plantestoffer, som stimulerer tarmens mikroliv, forventede vi, at gruppen af veganere ville have en højere diversitet af tarmbakterier end de altspisende. Men det havde den ikke,” siger Oluf Borbye Pedersen, professor på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research.

En mulig forklaring er forskellen i proteinindtag. Protein udgjorde i gennemsnit 12 procent af veganernes energiindtag mod 17 procent hos de altspisende. De veganere, der spiste mest protein, havde til gengæld en bakteriemangfoldighed på niveau med de altspisende.

Trods den lavere diversitet havde veganerne flere bakterietyper, der kan nedbryde kostfibre. De havde desuden lavere niveauer af blodsukker og kolesterol samt færre markører for inflammation end de altspisende.

Forskerne understreger, at undersøgelsen er et mindre observationsstudie. Den kan derfor ikke fastslå, om proteinindtaget direkte påvirker tarmens bakteriemangfoldighed.

”Især veganere bør i det hele taget overveje, om de får nok protein i kosten, da de ikke får det gennem kød, æg og mejeriprodukter. Det kan de blandt andet få ved at spise bønner, linser, hampefrø, chiafrø, quinoa, mandler og nødder,” siger Oluf Borbye Pedersen.

Fakta om studiet

• Undersøgelsen omfattede 75 raske veganere og 75 raske altspisende danskere.
• Forskerne analyserede afførings-, blod- og urinprøver samt deltagernes selvrapporterede kostvaner.
• Veganernes proteinindtag udgjorde gennemsnitligt 12 procent af energiindtaget mod 17 procent hos de altspisende.
• Studiet er et observationsstudie og kan ikke dokumentere årsagssammenhænge.
• Forskningen blev udført af forskere fra Københavns Universitet, DTU, Université Paris-Saclay og Imperial College London.
• Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Microbiome.